energi- og vandværkstedets logo

Det pædagogiske koncept for de eksperimenterende miljøskoler.

På de eksperimenterende miljøskoler arbejder vi på at give mulighed for, at børnene får indsigt og forståelse for de forskellige ressourcer som noget der er så værdifuldt at de er værd at passe på. En eksperimenterende miljøskole er indrettet sådan, at både intellekt og følelse, krop og ånd bliver stimuleret, fordi vi mener det er vigtigt, at arbejde med det hele menneske, når vi skal lære børn og unge at værdsætter vores ressourcer.

For at opnå at børn og unge får lyst til og mod på at forholde sig til ressource forbrug og miljøet arbejder vi ud fra fire pædagogiske indgangsvinkler på de eksperimenterende miljøskoler:

tegning af Bryan d'Emil Johannesen

  • Den værdimæssige indgangsvinkel er vigtig, for hvis børnene ikke opfatter resourcerne som noget værdifuldt, hvorfor skulle de så passe på dem?
  • Den problemorienterede indgangsvinkel er også central. Børnene skal forstå baggrunden for de miljøproblemer der knytter sig til ressourcerne, hvordan skulle de ellers kunne forstå, hvorfor de f.eks. skal ændre adfærd?
  • Den individorienterede indgangsvinkel handler om, hvad børnene kan gøre for at bidrage til løsningen af de miljøproblemer der knytter sig til på pågældende ressource. Der er vigtigt at føle at man selv kan gøre noget, for ellers kan børnene let bliver skræmt af problemernes uoverskuelighed, sådan som de ofte præsenteres i pressens overskrifter.
  • Den sidste indgangsvinkel er den fællesskabsorienterede. Den handler om at børnene allerede som små får en forståelse af at nogle af problemerne omkring vores ressourcer, kun kan løses i et fællesskab, og at fællesskabet nogle gange må lave regler som den enkelte kan finde irriterende, f.eks. afgifter. Derfor skal børnene på de eksperimenterende miljøskoler, have lov til at lege de er politikere, der skal løse miljøproblemerne omkring dem.

Vi kalder vores undervisningskoncept for eksperimenterende miljøskoler. Det gør vi fordi det at kunne lege, røre, opleve og afprøve, kort sagt det at eksperimentere er vigtig for at få indsigt og forståelse og dermed opnå læring. Men en eksperimenterende miljøskole er også et sted, hvor den viden som børnene opnår ved at eksperimentere bliver konfronteret med den gængse viden. På den måde lærer alle noget.

På de eksperimenterende miljøskoler er vores motto: Hvis man som barn lærer at værdsætte vores ressourcer, vil man bruge dem med omtanke hele livet.

København eksperimenterende miljøskoler:

 

groen-skole.dk   |   Børne- og Ungdomsforvaltningen