De københavnske skolehaver

www.groen-skole.dk

Københavns skolehaver

Hvem er vi

lidt historie

aktiviteter

de enkelte haver

kalender

billeder

kontakt

job

Sidst opdateret
marts 2011

Webredaktør email

der høstes
afgrøderne høstes

Hvem er vi

Rundt omkring i København ligger 8 skolehaver, som drives af foreningen Københavns Skolehaver med tilskud fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.
Her har københavnske børn hvert år mulighed for at dyrke et stykke jord med blomster og grønsager i deres fritid eller sammen med deres klasse i skoletiden.

Hvert barn får sin egen lille have. I alle skolehaverne er der erfarne havefolk, som hjælper med at så og kender forskel på krudt og ukrudt. Der er også plads til leg og afslapning i haverne. Mens børnene fanger snegle eller bygger hule i krattet, kan de voksne hygge sig over en kop kaffe.

I haverne er der en mangfoldighed af træer, buske, blomster og grøntsager og i sæsonen er der rabarber, purløg, blommer, pærer, æbler, brombær mm., som børnene må spise af og tage med hjem.

Vision

Vores vision er at bevare og udbrede kendskabet til haverne, bl.a. gennem øget opmærksomhedsskabende formidling og videreudvikling af det gode samarbejde vi har med lokale skoler og andre nærliggende samarbejdspartnere. Vi ønsker fortsat at være et sundt, sjovt og livsbekræftende tilbud til børn og hele familien.

Skolehavernes aktiviteter ligger i tråd med talrige politiske målsætninger vedrørende børn og sundhed, miljø, natur osv., og bidrager til at opretholde naturprægede åndehuller i storbyen. Vi ønsker derfor, at de tilbageværende skolehaver fredes.