Indbydelse til
Ny Lærer Dag

på Københavns rådhus
tirsdag 27/ 11
og onsdag 28/11.

 

På billedet ses nye lærere fiske karper
som en af aktiviteterne ved Ny Lærer Dag november 2000

karpefiskeri ved Ny Lærer Dag 2000

 

Kære nye lærer i København!

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i København har valgt at gøre en særlig indsats inden for natur- og miljøundervisningsområdet. Det betyder, at der findes en række tilbud til de københavnske skoler, som på mange måder er unikke. Hvad disse tilbud består i, vil du dels kunne høre nærmere om på de særlige introduktionsdage for nye lærere, der afholdes i november 2001, dels kan du læse om dem på vores særlige hjemmeside http://www.groen-skole.kk.dk/

Kort fortalt er København for det første i gang med at opbygge et særligt system af naturskoler, der skal gøre det realistisk for skolen at lægge en betydelig del af undervisningen ude i naturområderne i og omkring byen. Her taler vi om undervisning i de fleste af folkeskolens fag.

For det andet, er der i samarbejde med de københavnske miljømyndigheder etableret en Miljøtjeneste, der bl.a. har til formål at gøre byens miljøinstitutioner (f.eks. genbrugsstationer, kraftværker, renseanlæg) anvendelige i en undervisningssammenhæng. Desuden står Miljøtjenesten for – i øjeblikket – to eksperimenterende værksteder, nemlig: Vandværkstedet og Naturværkstedet, der dagligt modtager besøg af folkeskolens yngste klasser.

For det tredje findes der en række "grøn-skole-aktiviteter", som er tilbud ude på den enkelte skole. F.eks. mulighed for at trække på en grøn-skole-konsulent eller deltage i grøntnetværks-aktiviteter for lærere i København.

Har du spørgsmål eller vil du booke besøg, er du velkommen til at ringe på telefon 33664370 på alle hverdage mellem kl. 9.00 og 11.00 samt 12.00 og 13.00.

Med venlig hilsen
Per Quaade

 

Afdelingen for bæredygtig udvikling | Udviklingsafdelingen | Børne- og Ungdomsforvaltningen