DSA & Grøn skoleUdgivet af: Forord
Forord To skoler har deltaget i et projekt om mundtlighed i andetsprogsundervisningen med udgangspunkt i Grøn Skole. Projektets målgruppe var M-1 elever. Lærere Jan Husum og Kent Bill Andersen fra Enghave Plads Skole og Helen De Lony og Ulla Kofoed fra Matthæusgades Skole har med stort engagement deltaget sammen med lærer Lisbeth Eg Jensen og konsulent for Grøn Skole, Tonny Sjelle. Projektet blev koordineret gennem Inger M. Clausen, konsulent i Sektionen for tosprogede, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Projektet er betalt af Uddannelsesstyrelsen i Undervisningsministeriet. Arbejdsgruppen mødtes 2 gange før udviklingsarbejdet gik i gang. Her diskuteredes forskellige aktiviteter i naturen og hvordan disse kunne for- og efterbehandles i klassen. Kravet var, at eleverne skulle have oplevelser af og med naturen, og at dette skulle behandles i klassen via aktiviteter, der havde fokus på elevernes mundtlige aktiviteter. Hvert lærerteam var på tur med Tonny Sjelle 3-4 gange. Hvert lærerteam valgte selv, hvordan disse oplevelser skulle bearbejdes i klassen. På Enghave Plads Skole arbejdedes med dyrene i vinterskoven. Matthæusgades Skole ville bygge huler i parken. I København er der i de fleste parker etableret et mindre skur med forskellige materialer til brug for skolerne, når disse besøger og arbejder i naturen/parken. Arrangementet kaldes Mininaturskolerne. Et krav til udviklingsarbejdet var, at forældrene på en eller anden måde skulle medinddrages, for at de kunne se og fornemme, hvordan der bliver arbejdet i den danske skole. Denne rapport rummer en konkret beskrivelse af, hvordan der er blevet arbejdet i de to forskellige klasser. Det er lærernes egne beskrivelser af forløbet, der er beskrevet her i rapporten. Lærerne på Enghave Plads begrunder, hvorfor de har valgt at bruge Story Line-metoden, - men hvorfor det også er nødvendigt at ændre den lidt, når der skal arbejdes med elever, der ikke indbyrdes har samme sprog. Lærerne på Enghave Plads har lavet en detaljeret gennemgang af storyline-forløbet. Det, der er gengivet her i rapporten, strækker sig over en uge. Forløbet kan naturligvis forlænges, og andre elementer kan bringes ind og gøres til genstand for udforskning og undersøgelse. Lærerne på Matthæusgades Skole har skrevet dagbog, mens de arbejdede med projektet. Vi har valgt at bringe dagbogen i rapporten. Læsningen af den giver eksempler på de aktiviteter, klassen har lavet, og på at sproget og engagementet har fyldt meget i undervisningsforløbet. Lærerne fra Matthæusgades Skole har arbejdet med fotos. En del af de billeder til bogen, eleverne har lavet over forløbet, er med her i rapporten.
Hvorfor arbejde i - og med naturen - i undervisningen? Måske ville det være mere relevant at spørge: "Hvorfor IKKE?" Af Tonny Sjelle Det grønne rum Naturen har ALT hvad en god undervisning har brug for. I de "grønne" rammer er der god plads, mange farver, forskellige former, kendte og ukendte lyde, masser af lys, dufte, diverse naturmaterialer som grene, kogler, mærkelige smådyr mv. Naturen er ligeledes en kilde, der er rig på kultur, historie og helt almindelige hverdagsoplevelser. Naturen er varieret og uforudsigelig, og kan derfor fremstå som en kontrast til skolen og klasseværelset. I naturen kan der stadig opleves noget så banalt som stilhed. Når vi mennesker færdes i sådanne omgivelser, bliver vi mere åbne, mere kreative, gladere og får generelt mere overskud. Vi bruger vores sanser og skal ikke bruge en masse energi på at holde fremmede og forstyrrende elementer væk. Børn får i sådanne omgivelser lyst og mulighed for at lege og lære, og i netop legen taler eleverne hyppigt sammen. Eleverne får ved naturbesøgene ikke blot noget umiddelbart at tale om, men de får ligeledes fælles oplevelser, der kan trækkes på, når dialogen fortsætter i klassen. Med en løbende dialog eleverne imellem, formår klassen at udvikle en god gruppedynamik, der kan danne baggrund for en social, udfordrende og tryg atmosfære i hverdagen. I en tryg atmosfære tør man bru-ge sproget. Man tør "dumme" sig eller sprogligt blotte sig, uden at man taber anseelse eller bliver drillet af den grund. Gruppens trivsel er med andre ord af overordentlig stor betydning for udviklingen af den enkelte elevs sprog, og gruppens trivsel styrkes netop i naturen.
Oplevelser, sprog, videnskab og etik Et barn begynder at opleve sin omverden, når det fødes. Barnet sover, spiser etc. og præges af dem, der har med det at gøre, i det miljø det lever i. Man kan sige, at barnet er, eller vi kan kalder det væren. Barnet begynder dog ret hurtigt, at udtrykke sig via sit sprog. Barnet giver gennem lyde, mimik og kropssprog udtryk for, hvad det oplever, hvad det føler, og hvordan det har det. Senere begynder barnet at bruge sit sprog mere nuanceret til at forklare det, det ser, det som det oplever. Barnet skaber med andre ord en viden, en egen forståelse, ved at bruge sproget og forklare, hvad det ser. Barnet benytter sit sprog til at forstå sig selv og sin omverden med og til at skabe sig en helhed. At kunne resonere og at kunne håndtere begreber o.l. er en vigtig forudsætning for, at barnet senere bliver i stand til at kunne tage stilling til personlige situationer, valg etc. Barnet skaber en indre dialog, som danner baggrund for netop at kunne handle, at kunne ændre, at kunne forandre egen situation. At kunne tage stilling, vurdere og evt. handle er igen en forudsætning for, at danne sig et begreb om etik, altså en opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, ikke mindst i forhold til sig selv, sine nærmeste omgivelser og sin omverden. Når vi arbejder i og med naturen får vi en masse problemstillinger foræret ganske automatisk. Vi møder netop spørgsmål om etik, vi møder livet og døden, kulturen, historien, vi møder os selv. Uden relevante oplevelser, kan eleven ikke danne sig indblik i begrebet etik. Samtidig er det også typen af oplevelser, der er afgørende for hvilken etik barnet danner. Når jeg skriver dette på den måde, er det for at gøre klart, at når vi arbejder med børn og sprog, arbejder vi også med børnenes følelser, tanker, selvværd, minder, fortid etc. Når vi møder elevernes sprog, møder vi også deres konflikter. Det talte sprog er det eneste relevante redskab, når der skal løses konflikter mellem mennesker. Med sproget forsøger vi løbende at fortælle vores omverden noget om, hvem vi er, og hvordan vi har det.
Som førnævnt må det understreges, at uden varierede oplevelser, har barnet ikke mulighed for at opøve sine tanker, sin begrebsopfattelse eller sit sprog på en tilfredsstillende måde. Oplevelser i skoletiden er også næring til voksenlivet. Vi trækker som voksne på oplevelser, vi har haft i vores barndom. Vores minder er en del af vores livsbrændstof. Komprimeret skal dette forstås på den måde, at de naturoplevelser og situationer vi tilfører eleverne, vil kunne være næring til både sprog og tanker, ikke blot nu, men også hele livet. Det er værd at bemærke i denne sammenhæng, at oplevelser i naturen ikke kommer af sig selv.
De oplevelser børn tilegner sig i naturen kan bearbejdes og bruges, som vi har valgt at gøre i dette stykke udviklingsarbejde. Men oplevelserne kan også støttes eller bearbejdes ved hjælp af f.eks. at lege, tegne, male, snakke med, fortælle om, dramatisere, kropsliggøre, synge om, digte, klippe/klistre, udstille osv.. En oplevelse, der bliver bearbejdet, bliver til en erfaring.
 Elever med kastanieblade Selvværd og selvtillid Nogle andre helt afgørende elementer, vi kan støtte vores elever i ved hjælp af naturen, er selvtillid og selvfølelse. Selvtillid handler om det, vi kan, det vi er gode til. Vi kan være gode til at lave mad, spille fodbold, lave matematik osv. Selvfølelse handler derimod om vores opfattelse af os selv, om hvor godt vi kender os selv. Det er selvfølelsen vi bruger, når vi knytter venskaber, kærlighedsbånd, løser kriser etc. Selvfølelsen handler om at kende sig selv og kunne formulere, hvem vi er, og til det bruger vi sprog. Set i det lys kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt sprog er for et barn, der skal kunne formulere, hvem det er i et nyt land, i nye omgivelser og sammenhænge. Naturen byder elever konstante udfordringer, som de er nød til at forholde sig til. Her kan de afprøve deres evner, de kan bryde grænser for, hvad de tør, og hvad de tror de kan. De kan løse opgaver, problemstillinger, hvor sproget bruges aktivt. Sproget bliver hermed brugt spontant og funktionelt, og bliver dermed en tydeligere del af elevernes virkelighed. Vi kan alle - i naturen - lære noget om os selv, ved at betragte og sammenligne os selv med andre dyr og deres adfærd i naturen.
Aktiviteter i naturen Af Tonny Sjelle Her følger en række eksempler på nogle gode aktiviteter i naturen, der lægger op til fordybelse og sprog. Aktiviteterne kræver ingen specielle biologiske forkundskaber fra lærerens side. Sø - og vandhulsaktivitet Materialer Sigtenet (fiskenet), fotobakke eller hvidt vandfad, lupper, gerne akvarie med låg og spand med låg. Arbejdssted Et vandhul, en sø, i skov eller park, eller evt. ved havet. Instruktion Eleverne instrueres i brugen af sigtenet. Nettet skal trækkes under vandet mellem planterne og gerne dybt ned mod bunden. Nærmest som hvis man fanger sommerfugle med sommerfuglenet, bare under vandet. Der fyldes vand i fotobakken eller vandfadet, og de indfangede vanddyr kommes heri uden at bundmateriale, mudder etc. kommer med ned i bakken. Hvis der kommer for meget andet end vanddyr og vand i bakken, bliver de små vanddyr svære at se. Når et antal vanddyr er fanget, kan vand og vanddyr hældes i spanden og transporteres hjem til et akvarie i klassen. Man bør også medtage et par småsten eller lign. til bunden af akvariet, så smådyrene har noget at gemme sig ved og holde sig fast i. Når akvariet etableres kan der med fordel bruges 1/3 del vand fra sø og 2/3 vand fra vandhane. Lad vandet fra vandhanen stå mindst et par timer i klassen inden det hældes sammen med søvand og vanddyr. Da det kun kan anbefales at akvariet holdes i gang i klassen i ca. 14 dage af gangen, behøver i ikke fodre dyrene. De lever af hinanden samt af de små alger, der er i vandet fra søen. Akvariet må ikke stå i direkte sollys eller ovenpå varmeapparat eller lign. Husk at slippe dyrene løs hvor i fangede dem og ikke i vasken eller toilettet. Obs Alt efter hvilken årstid man vælger at fange vanddyr på, vil man i søer og vandhuller kunne fange bl.a. vandbænkebider, bug- og rygsvømmer, vandsnegle som skivesnegl, mosesnegl og sumpsnegl, igler (suger ikke blod på mennesker), nymfer, vårfluelarver, skøjteløber, haletudse, dafnier, vandlopper m.fl. Få evt. fat i Politikkens "Hvad finder jeg i sø og å", eller en bestemmelsesdug for vandinsekter.
Smådyr i skov og park Materialer Syltetøjsglas, lille skovl, kartoffel, evt. insektsuger (se mininaturskolemappe), skeer evt. af plastik, fotobakke eller hvidt vandfad, lupper. Arbejdssted I princippet kan denne aktivitet foregå mange steder som skolegården, fortorvet, men jeg anbefaler dog parken eller skoven. Det er som regel sådan, at jo mere buskads, planter, træer, visne blade o.l. der er, jo nemmere er det at finde landinsekter eller mere korrekt landdyr. Instruktion Eleverne instrueres i, at de kan finde smådyr på jordoverfladen, og at dyrene gemmer sig under træstykker og blade, i træstubbe o.l.. Der graves syltetøjsglas ned i jorden således, at glassets åbning flugter med, eller ligger under jordoverfladen. Det bevirker, at landdyr der er aktive om natten falder i fælden om natten, og de der er aktive i dagtimerne falder i om dagen. Fælderne tømmes ofte, helst med højst et par dages mellemrum. En udhulet halv kartoffel kan lægges som fælde på jorden. Insektsuger kan laves eller købes. Sugerne egner sig bedst til mindre smådyr som myrer o.l. Snegle kan lokkes med jordbær. Natsværmere kan lokkes med lys om natten. Myrer lokkes med mad og syltetøj samt vand om sommeren. Orme kan graves op og evt. lokkes op til jordoverfladen ved at hælde noget vand ud på jorden. De fangede dyr puttes i en bakke eller et vandfad. Obs De dyr man oftest finder i parken er: bænkebider, tusindben, skolopendre, myre, bille, snegl m.fl. Der kan i klassen etableres et terrarie, der indrettes i et plastakvarie med låg. Terrariets bund indrettes, som var det et lille stykke af skoven eller parken. Sørg for, at der er jord, blade, lidt træ, fugt og evt., mos. Stil ikke terrariet for solrigt eller for varmt. Smådyrene kan godt lide meget små mængder af madpakkemad, men kun hvad der kan ligge på en lillefinger, da madpakkemad hurtigt mugner og lugter. Visse biller kan udskille ubehagelige lugte og terrariet kan godt komme til at lugte lidt. Hold ikke dyrene fanget længere end 14 dage og husk at slippe dem løs, hvor i fandt dem.
Forsøg med smådyr Myrer De fangede myrer kan opbevares i et syltetøjsglas med låg for et par dage. Husk at putte noget jord, lidt blade og gerne en død flue e.l. ned til dem, så de har lidt at spise. Et godt forsøg med myrer kan udføres ved at skaffe en lille og en stor tallerken. Der hældes lidt vand i den store tallerken, og den lille tallerken sættes ned i vandet således, at vandet danner en voldgrav uden om den lille tallerken. Myrerne slippes fri inde i den inderste tallerken, da de ikke er meget for at gå ud i vandet. Nu kan man eksperimentere med at sætte forskellige ting ned til myrerne. En dråbe vand, lidt sukker, en bænkebider, en ørentvist, en myrer fra en anden have/park eller noget helt andet. Prøv at forklare hvad i ser. Hvad sker der? De fleste smådyr er bange for myrerne, fordi myrerne sprøjter myresyre på sine fjender. Det kan du opleve, hvis du sætter næsen ned til myrerne. Hvis du kan dufte noget syrligt, så er det myresyre du kan lugte. Bænkebidere Bænkebidere opbevares bedst i et syltetøjsglas eller evt. i et terrarie. Bænkebiderne må have noget at gemme sig under. Det kan være blade, lidt træ, avisside e.l. Ved hjælp af et simpelt forsøg, kan vi undersøge hvordan bænkebidere kan lide at opholde sig. Man skal bruge en bakke, evt. en af alufolie der har været smørkage i fra bageren. Den ene halvdel af bakken dækkes med papir og den anden halvdel belyses med en lampe. Ca. 10 bænkebidere sættes ned midt i bakken. Nu er det spændende at se om bænkebiderne har lyst til at gå ind i mørket eller om de vælger lyset. Det næste forsøg foregår ved, at vi sætter henholdsvis varmt og koldt vand i nogle tallerkener nede under bakken således, at den ene halvdel af bakken bliver kold og den anden varm. Bænkebidere sættes ned i midten, og vi kan nu observere om bænkebidere foretrækker varmt eller koldt gulv at stå på. Det tredje forsøg med bænkebidere udføres ved at dække den ene halvdel af bakken med vådt papir og den anden halvdel med tørt papir. Når bænkebiderne sættes ned i bakken, kan man se om de bedst kan lide tørre eller fugtige omgivelser. Til sidst kan man undersøge om bænkebiderne bedst kan lide at opholde sig på hvidt eller sort underlag. Vi sætter hvidt papir på den ene halvdel og sort på den anden halvdel af bakken. Når alle forsøgene er udført ved vi noget om, hvordan bænkebidere foretrækker at leve.
 Bænkebidere
Snegle med hus
Snegle er ret stærke. Det kan afprøves ved, med tape, at fastgøre
en lille tændstiksæskeskuffe til sneglens hus, ved hjælp af en lille
snor således, at sneglen nu har mulighed for at trække den lille æske
som en slags trækvogn. Vi har ved kurser set at snegle trækker op til ti
gange egen vægt.
Ofte ser man snegle kravle op af husvægge. Vi kan undersøge om snegle helst vil kravle
op eller ned. Vi skal bruge et bræt eller en bog. En snegl sættes på midten af
brættet/bogen, som placeres på skrå, ca. 45 grader op af en stak bøger
eller lign. Kravler sneglen op eller ned? Prøv også med en mindre vinkel.
En linial lægges som en bro hen over to krus eller dåser, hvor det ene krus er fyldt
med varmt vand og det andet med koldt. En snegl sættes midt på line-alen. Vil sneglen
nu helst nærme sig det kolde eller det varme? Pas på sneglen ikke falder ned i
vandet.
Aktiviteter med blade og træer
 >Elmetræ - Aysun med blad
Bladtryk
Tegne et træ
Digitalkameraet I sprogarbejdet med små tosprogede elever, som lige er påbegyndt deres sprogtilegnelse
i dansk, er det vigtigt at eleverne arbejder med egne oplevelser, konkrete materialer og med
billeder. Det er den måde, hvorpå lærerne kan støtte elevernes
forståelse. En del af det forlagsproducerede materiale, der findes og bruges i
begynderundervisningen består således også af konkrete genstande
(fx. sprogposer), film (Muldvarpen) og bøger med mange billeder.
Det er overhovedet ikke svært at arbejde med digitalkameraet og få billeder ud
på pair - når først man lige har lært det!! Som alt nyt kan det
drille i starten, men har man skolens edb-vejleder til hjælp, kan det nemt læres.
Et godt råd er at lade være med at bruge et billedbehandlingsprogram. Det hurtigste
og nemmeste er at gemme digital-billederne i en mappe i computeren, og derfra hente dem direkte
ind i programmet Publisher. Når man har prøvet det et par gange, er det lige
så nemt og hurtigt, som at skrive et brev i computerens tekstbehandlingsprogram.
Så bruger man lidt tid til at lære det, kan man lave sig et fantastisk
undervisningsmateriale! Det er naturligvis sjovest at arbejde med farvebilleder. Men
det er dyrt, og tit er printerne løbet tøt for farve. Heldigvis er sort/hvide
billeder helt fine at bruge til de sprogøvelser, vi har lavet.
Ud over at dugfriske fotos appellerer og motiverer til både børns og voksnes
sprogproduktion, så har disse billeder også en anden vigtig funktion i
andetsprogsindlæringen: Hvis billederne fra de forskellige undervisningsforløb
gemmes i en eller anden form, kan de bruges til repetition. Alt tyder nemlig på, at
det er særdeles effektivt for indlæringen af sprog, hvis man med jævne
mellemrum gentager de ord og sproglige vendinger, som man tidligere har arbejdet med.
Digitalbillederne kan enten samles i en fotobog med store billeder over klassens arbejde, eller
de kan indgå i et spil (se afsnittene om Mundtlighed og Matthæusgades Skole), som
man kan tage frem en gang imellem, hvis de altså er gemt.
Mundtlighed i sprogarbejet
Når børn (og voksne) skal lære sprog hurtigt og effektivt, skal de have det
godt. De skal føle sig accepterede og sete som de børn, de nu engang er. De
aktiviteter, der sættes igang i skolen, skal tage udgangspunkt i eleverne og være
motiverende og meningsfulde for dem. Når vi underviser tosprogede børn i dansk,
skal vi huske på, at børnene er almindelige børn, hvis hele udvikling er
vigtig. Børnenes motoriske, musiske og sociale sider skal også stimuleres.
Sprog kan læres på mange måder og forskellige børn lærer på
forskellige måder. Vi skal derfor variere vores undervisning, så alle børn
møder sprog og aktiviteter, de kan lære noget af. Sprog er primært et
kommunikationsmiddel. Vi bruger det, når vi taler, lytter, forstår, skriver og
læser.
De mindre tosprogede elever, der skal i gang med at lære dansk, skal primært
bruge talesproget og derigennem øge deres ordforråd, udvikle deres viden om
dansk syntaks og lære at kommunikere. I kommunikationen skal de lære at tage
initiativer, overbevise, skælde ud, sige fra, sige til, forklare osv. Lærerens
opgave bliver derfor at finde på mange måder, hvorpå der kan igangsættes
mundtlige aktiviteter, der giver eleverne lyst til at tage ordet i deres mund. Også
lytteøvelser er vigtige i det mundtlige arbejde. Man kan dele de mundtlige opgaver op således:
Den lærerstyrede samtale har nogle fordele. Barnet hører korrekte sætninger
og præsenteres for et varieret ordforråd. Men den samtaletype må ikke stå
alene. Den typiske lærer-samtale ser sådan ud: Læreren spørger, eleven svarer,
læreren evaluerer: Fx: "Hvilken dag har vi i dag?", "Onsdag.", "Ja, det er rigtigt. Hvilken
årstid har vi?" Læreren har initiativet, og elevens sproghandling er at svare. Men med
sprog kan vi så meget andet end at svare, og det skal eleverne også trænes i. 
Tonny Sjelle underviser
I denne rapport vil der være eksempler på opgaver fra kategorierne A, D, E og F.
Det er vigtigt og heller ikke så svært at finde på nogle små opgaver
fra kategori A, som man kan have liggende i klassen og bruge som træningsøvelser i
en M-klasse, 10-15 minutter hver dag. På den måde sikrer man sig, at alle elever
får brugt sproget og det er muligt bl.a., at træne ordforrådet og elev-elev-samtalen
via disse forskellige småopgaver. Opgaverne hindrer ikke, at der derud-over er tid til det
projektarbejde eller emnearbejde, man ellers er i gang med. Som nævnt har vi forsøgt at inddrage fotos i dette arbejde. Billeder, som kan mangfoldiggøres i det uendelige, klistres på pap, forstørres eller formindskes, kan bruges til et utal af spil, paropgaver og lege. Flere er nævnt under de enkelte skolers forløb. Andre kan være:
Billederne kan også bruges i lytteøvelser, hvor læreren er den, der har ordet, og eleverne sidder stille med de samme 7-8 billeder foran sig. At lytte er en vigtig aktivitet i sprogindlæringen og i samtalen. Læreren kan diktere en rækkefølge af billederne. Læreren kan snakke om et af billederne, og eleverne skal så gætte/forstå, hvilket billede læreren taler om. Bagefter kan en elev prøve at være den, der fortæller om et billede i klassen eller i en mindre gruppe.
Hvis læreren til hvert emne, der har været arbejdet med, laver småspil
og gemmer dem, så er det nemt og udbytterigt med jævne mellemrum at tage et spil
frem til repetition. Det er veldokumenteret, at ordforråd huskes bedst, når det
gentages og repeteres med mellemrum.
Modersmål og modersmålslærere
Det ville være ideelt, om der i forbindelse med undervisningen af M-1 elever var tosprogede
lærere, der kunne være med i undervisningen. Eleverne kunne så få forklaret
det, de havde svært ved at forstå, og de ville have en kompetent person, de kunne
identificere sig med. Dette kan desværre oftes ikke lade sig gøre. Dels fordi der
er mangel på tosprogede lærere, dels fordi der er økonomiske begrænsninger,
og endelig fordi der nogle steder er samarbejdsproblemer mellem et- og tosprogede
lærere.
Om brugen af modersmålslærere skriver lærerne fra Enghave Plads Skole
i forbindelse med deres Storyline-uge, hvor urdu-modersmålslæreren var med i
hele forløbet. "Det var i øvrigt utroligt godt at have en modersmålslærer
med i forløbet. Hun kunne både forklare og ikke mindst kunne hun lade de børn,
der kun havde lidt dansk, komme til orde. De pakistanske børn livede kendeligt op ved at
have denne støtte. Vi andre lærte også noget: efter at have sunget "Fingersangen"
("Tommeltot, Tommeltot hvor er du osv.") på dansk, så sang vi den bagefter på
urdu.
Hvis der er elever fra samme sproggruppe, kan man med fordel lade de elever arbejde sammen,
når bestemte opgaver skal løses.
For at lade eleverne vise, at de har stor sproglig kompetence - bare ikke lige på
dansk - så kan man bede dem fortælle, hvad nogle af de ord og vendinger, der
arbejdes med, hedder på deres eget sprog. Hvis de allerede kan skrive, kan skriftligt
arbejde laves på modersmålet. Arbejdes der med ordkort, kan disse laves på
forskellige sprog.
 Opvarming
I et emne som naturen er det naturligvis også en mulighed, at man forsøger at
indhente billeder og fortællinger fra børnenes hjemlande. Eller nogle opgaver
kan tage udgangspunkt i sammenligninger mellem danske forhold og hjemlandets.
I forældrearbejdet er det helt nødvendigt at have tolke eller tosprogede
lærere med.
Forældresamarbejdet
En del forældre til tosprogede elever, der kommer fra de såkaldte tredjeverdens
lande, har nogle oplevelser med skole og forældresamarbejde, der er helt forskellige
fra det, de møder i Danmark. I dette projekt, hvor eleverne skulle ud i naturen ca.
en gang om ugen, har den danske skole kunnet forekomme elevernes forældre endnu mere
aparte og fremmedartet end ellers. Derfor har de 2 skoler forsøgt at inddrage
forældrene for at kunne give en forståelse for, hvordan og hvorfor klassen
har arbejdet med naturen.
Oprindelig var det planen at lave en fælles bustur til en skov udenfor
København for lærere, elever, forældre og naturvejledere. Af praktiske
grunde blev dette projekt opgivet. I stedet valgte Enghave Plads Skole at holde et
forældremøde i klassen, mens elevernes skov og dyr endnu prægede
klasseværelset. Matthæusgades Skole inviterede elevernes forældre med
på en tur til den park, hvor børnene havde lavet deres hule. I afsnittet om
Matthæusgades Skole kan læses, hvordan lærere og elever forbereder
forældrearrangementet.
Forældrearrangementet på Matthæusgades Skole blev en stor succes.
Efter et større forarbejde lykkedes det at få alle elevers forældre
(minus 2 - fra den ene af de 2 familier kom der dog en søster, så stort set alle hjem var
repræsenteret) til at møde op en kold december dag klokken 8. Forældrene
virkede lidt skeptiske og modfaldne, som tænkte de: "Hvorfor har jeg ladet mig lokke til
det her?" I parken blev der vist rundt og hulen blev beundret. Der blev grillet kyllingepølser
og varmet brød, og der blev serveret varmt kaffe og te til de voksne og sodavand til
børnene. Til afsked fik lærerne omfavnelser og store smil. Forældrene havde
tydeligt haft en dejlig oplevelse med deres børn og skolen.
Fordi nogle af de tosprogede forældre har en hel anden forestilling om
forældresamarbejdet end det, vi forventer, skal vi være opmærksom på at
gøre møderne relevante for de tosprogede forældre, og vi skal presse på for
at de kommer. M-1 eleverne på Matthæusgades Skole er med til at skrive invitationen
til forældrene og gøre den fin. Det er én af måderne at få forældrene
til at komme. Eleverne vil i hvert fald huske at aflevere invitaitonen og presse lidt på for,
at forældrene skal komme. En anden god ide er, at - helst en tolk og ellers læreren -
ringer hjem og snakker med forældrene kort tid før mødet.
Er der tosprogede lærere til stede, betyder det ofte et større fremmøde!
Undervisningsforløbet på
Matthæusgades Skole
Klassen på Matthæusgades Skole arbejdede med huler i dette undervisningsforløb.
Klassen nåede at lave 2 huler i forløbet. Hjemme arbejdedes med eventyret Vanten
(se også Enghave Plads Skole) for at snakke om og forstå, hvad en hule er. Til
bearbejdning af eventyret arbejdedes der med hjemmelavede ordkort. Der er blevet taget
digitalbilleder på turene. Disse blev hurtigt fremkaldt og runddelt til eleverne.
Billederne blev dels kopieret så hver elev kunne lave en billedbog, og dels blev billederne
brugt til forskellige par- og klasselege. Endelig forberedte klassen og dens lærere i
fællesskab et forældrebesøg en dag, hvor klassen skulle på tur.
Af nedenstående fremgår, at klassen var på tur om fredagen med naturvejleder
Tonny, og M-1 arbej-dede hjemme i klassen de øvrige skoledage. Lærerne skrev
dagbog den lille måned, projektet løb. Den bringes her:
Mandag: M-1 og læreren talte om vores tur i fredags. Ordene: hulen, Tonny,
lup o.sv blev genta-get. Digitalbillederne fra i fredags blev vist, delt ud et af gangen og
diskuteret. Det vakte stor jubel at se sig selv på billeder tidsmæssigt så
tæt på den fotograferede oplevelsen. Billederne blev senere på dagen lavet
til fortællekort og vendespil.
Tirsdag: Ordene fra folkeeventyret blev skrevet på tavlen. Eleverne læste og
fortalte, hvad ordene betød. Læreren tegnede og skrev til venstre på
tavlen, elevernes forklaringer blev tegnet til højre.  Illustrationer til ordkort
Fotokortene fra om mandagen blev lavet i to eksemplarer. De blev delt ud til alle eleverne, og
de snakkede sammen to og to om, hvad der var på kortene. Senere kom en elev op, trak et
fotokort og skulle nu spørge, hvem der havde det kort med fx træet med fuglehuset.
Det var en god leg, hvor børnene skulle gøre sig meget umage med både at
formulere og lytte.
Onsdag: I dag fik børnene et hæfte, der blev bundet ind og der blev påbegyndt
dekoration af omslaget. Hæftet skulle blive til en billedbog bestående af tegninger
og fotos fra børnenes besøg i østre Anlæg.
Derefter fik de et billede af deres hulebyggeri med tekst, og de skulle tegne deres
egen hule. Det kom der mange sjove tegninger ud af. Nogle af tegningerne forestillede
små hytter/huse. 
 Laima og Deiwa bærer på træ til hulen - Hvad kigger Ismael efter?
Torsdag: Forberedelse til tur i østre Anlæg. Vi talte om hulen de havde
bygget sidste fredag. Hvem kan fortælle om hulen? De tegnede deres omslag færdigt.
Der blev talt om, hvad der er forside og bagside. De læste teksten ved deres foto. (Se bilag)
Toget kører lige gennem naturen. Hvad er naturen? Der bliver talt om træer,
buske, fugle osv. Børnene kikkede efter insekternes hule. Hvad er insekter? Vi kigger
foran i deres bog og kikker på de små dyr og tegner små dyr ved siden af
billede 1. Til billede 3 og 4 er der ikke så mange spørgsmål. Men Hvad
kikker Ismael efter? Det er interessant. Hvad betyder kikke efter? Ingen af børnene
kommer i tanker om insekter. Da læreren siger det - er det nåh ja. Vi nåede
ikke at tale om skraldespanden. En meget koncentreret og god lektion. 
 Toget kører gennem naturen - Hvor er hr. og fru And?
Fredag: Børnene var meget forventningsfulde. Selv om det var meget koldt var M-1 meget opsat
på at komme af sted. Efter et meget højrøstet og glædeligt gensyn med
Tonny gik vi i gang med at skære siv til hulen. Da vi kom op til vores plads var der hurtig
nogle børn, der fandt et egnet hulested. Der blev arbejdet uden ophold, især pigerne
lagde stor iver for dagen. Der blev båret store stammer og alle samarbejdede godt.
Mandag: Der var blevet taget 6 nye billeder, og det var tydeligt at børnene havde fanget
ideen med dem. Der var nogle af børnene, der havde læst deres bog hjemme, og de
ville gerne læse for os. Desværre var der også en, der havde glemt
den.
Tirsdag: Vi legede flaskeleg. Den som flasken pegede på, skulle gå uden for
døren. Flasken blev drejet endnu engang og den heldige skulle trække et kort
(edderkop, orm osv) gemme det i fx fuglehøjde, frøhøjde eller
øjenhøjde. Den der så kom ind skulle spørge og guides rundt.
Det var en god leg, hvor de skulle spørge og forklare. I forbindelse med denne
leg kom vi ind på, hvilke dyr der levede eller boede i de forskellige
højder.
Torsdag: Vi skulle invitere forældrene til den følgende fredag. Vi snakkede
om, hvad det var at invitere. Børnene havde for ganske nylig inviteret 1.
klasse til sæbekassevæddeløb og havde det frisk i erindring. Der
blev skrevet på tavlen:
Børnene skrev selv brevet på hvert deres stykke A4 papir og tegnede dyr og hule på.
Så hentede de konvolutter på kontoret og skrev: Til far og mor fra Mohsin uden på.
Brevet blev lagt i konvolutten, sammen med et lille stykke papir, hvor forældrene skulle skrive
tilbage, om de kom. Det var en meget fin oplevelse. Alle børnene er meget glade for at skrive.
Deiwa, der var den hurtigste, lærte som den første at skriv til og fra uden på
kuverten. Så var hun i stand til at hjælpe de andre. Helt af sig selv gik de op og
kikkede i protokollen, hvis et af børnene ikke stavede deres navn rigtigt. Dem der blev
færdige og ikke hjalp, skrev på computer. Det var en time med meget aktivitet og
udfordringer.
Vi sluttede dagen af med at huske hinanden på, at det var vigtigt at aflevere
brevet, og at forældrene kom."
Fredag: "Vi tog bus 6 til Østerport Station. Børnene kendte vejen og gik
målrettet hen ad fortorvet og ind af lågen til Østre Anlæg. Der
er ikke længere nogen vaklen, bare følge stien så kommer vi automatisk
op til hulen. Vi havde dagen forinden talt om, at der måske var nogen, der havde sovet
i hulen, så stor var overraskelsen, da der lå to sorte plastikposer inde i hulen.
Hvem mon havde sovet der??
På vejen til parken havde vi i gennemgangen ud til Vesterbrogade set en mand
ligge på fliserne og sove i en sovepose.
Vi var ikke så længe ved hulen, men gik ned til Tonny. Tonny havde planlagt,
at vi skulle lede efter vinbjergsnegle på skråningen. Fin ide. Børnene
var ret godt klædt på, og på nær en pige var de oppe af skråningen
i en fart. Skråningen var en udfordring, da den var stejl og glat pga. de mange blade.
Ingen vinbjergsnegle. Tonny lovede flødeboller, og så gik den vilde jagt 5 minutter
til. Så var det ved at værefrokosttid, og vi klatrede alle op til hulen. Vi har
lært, at det er ok at børnene leger. De er ret gode til at organisere fangelege,
sidde i små grupper og hygge og spise eller kigge efter dyr. Børnene
lærer ikke flere ord af, at vi pisker dem rundt. Børn lærer af børn.
Så længe de går på opdagelse, og der er dynamik, er der udvikling.  M-1's hule i Østre Anlæg
Vi mener, at alle de oplevelser, vi giver børnene i M-1, er med til at stimulere
deres samvær og øge deres ordforråd.
Arbejdet med børn i naturen er en stor udfordring til samvær, motorik og
fantasi. Det er en god ide at tage udgangspunkt i en leg (hule), et dyr eller andet,
men man skal hel tiden være opmærksom på ikke at dræbe eller
tage livet af den gode ide. På et tidspunkt er børnene fyldt, og så
er det deres egne regler, der skal gælde.
Undervisningsforløb på
Enghave Plads Skole
Da vi stod over for at gennemføre udviklingsarbejdet dansk som andetsprog og
Grøn Skole var det for os indlysende, at vi skulle
arbejde med storyline, og således slå et slag for metoden og dens brugbarhed overfor
børn med intet eller kun lidt dansk sprog.
Målet for undervisningsforløbet
Derudover var vores historie også god til at tale om hjælpsomhed, gæstfrihed,
pligter og venskab, herunder at det at hjælpe hinanden er en forudsætning for at
være venner og have det godt med hinanden i klassen! Børnene ville således i forløbet kunne få viden om: skoven, dyrene i den,
deres føde, deres spor, fødekæden, årsiderne og opvarmning. De ville få
bearbejdet nogle værdier og holdninger omkring hjælpsomhed som forudsætning for
venskab, gæstfrihed, pligter overfor familien - og måske hvornår et nej er
acceptablet! Eleverne skulle derudover arbejde praktisk på forskellig vis.
Eleverne
Diskussion af storyline-forløb og disses "renhed"
I en klasse af udelukkende tosprogede elever er dette imidlertid ikke tilfældet. Her kommer
man med forskellige sprog og kulturelle forståelser, og læreren er ofte i et
sprogligt og kulturelt mindretal. 
 Smagsprøver - Vi tegner
Forforståelsen  Gammel grusgrav
Vi skabte vores fælles referenceramme - forforståelsen - ved hjælp af ture,
hvor vi bl.a. gjorde brug af de opstillede Mininaturskoler i københavnske parker - det
blev til i alt 4 ture. Derudover havde vi en tur til Store Dyrehave i
Hillerød.
På turene blev der talt om de forskellige træer, deres blade og deres frugter -
nødder, agern, bog, osv. - om hvorledes bladene ændrede sig og om træerne,
der allerede havde sat nye knopper. Der blev talt om, at nogle fugle fløj sydpå,
at nogle dyr gik i vinterhi og andre samlede forråd, der skulle bringe dem igennem
vinteren. Der blev talt om hvorledes dyrerne kunne holde varmen, hvor de søgte hen,
og der blev talt om, hvad de forskellige dyr spiste, og hvorledes deres reder og huler
mon så ud.
Gennemførelsen af Storyline-forløbet
Kort fortalt handler Vanten om, at en dreng, der er ude at samle brænde til
sin bedstemor, taber sin ene vante, som herefter bliver fundet af en mus, der vil bruge den
til vinterbolig. Men også andre dyr har samme gode ide og efterhånden bliver en
frø, en ugle, en kanin, en ræv, en ulv, et vildsvin og en bjørn inviteret
indenfor. Da en fårekylling til sidst også prøver at komme indenfor,
går vanten i stumper og stykker, og dyrene ryger ud til alle sider. I mellemtiden
er drengen blevet opmærksom på tabet af vanten og kommer tilbage for at lede
efter den. Set i bakspejlet kunne vi - nu da vi alligevel havde skrevet dele af eventyret om - jo for
så vidt ligesågodt have taget udelukkende dyr som eleverne havde set/kendte fra
naturen. Det ville have haft fordele. Fx som i den situation, vi havde, da vi havde talt om
kragen og dens udseende. Vi hentede et eksemplar i biologilokalet, og en elev ud-brød:
"Det var den, der spiste Aysuns mad". Et andet plus ved at bruge kendte dyr ville være,
at eleverne umiddelbart ville kunne bidrage med mere med hensyn til f.eks udseende. På
den anden side så fik vi også det ud af det, at vi kunne vise dem Danmarks
største rovdyr i fuld størrelse og fortælle dem, at de var bange for
mennesker, hvorved en del af deres angst/forbehold for naturen kunne forsvinde - vi har
mange gange fået spørgsmålet: "Er den farlig for mennesker?"
Detaljer i forløbet 
 Slutopstilling - Edgar
Selve produktionen af og opstillingen af vinterlandskabet gik fint. Eleverne havde på
baggrund af vores ture gode egne billeder i hovedet af en vinterskov, og vi kunne lave
scenariet af både selvproduceret og indsamlet materiale fra Søndermarken
og Store Dyrehave.
Til sidst kunne ordkort placeres rundt om, og nogen elever kunne skrive om egernet
på vores computer.
Derudover kunne vi så hente bøger fra skolebibliotektet, som eleverne
kunne læse/kigge i og herfra hente yderligere inspiration til tegningerne. Det
der blev skrevet på computer, var enten noget, de hentede fra flipoveren, eller
de prøvede selv at huske, hvad vi havde talt om, og hvordan det skulle
staves. 
 Flip-over - Ræven Storyline skemaet
Konklusion Eleverne oplever parken som et fristed, hvor der er plads til alle, og hvor man har rum og
mulighed for at røre sig og koncentrere sig, uden at blive afbrudt. Eleverne får
dermed mulighed for at fordybe sig, og vi oplever at eleverne kan fastholde en aktivitet i
længere tid end de normalt kan i klassen. Den gode plads og roen er altså helt
fundamentale forudsætninger for, at eleverne kan udvikle og træne deres koncentrationsevne.
Naturen er grundlæggende det "klasseværelse", hvor oplevelser og fælles
referencerammer, der skal trækkes på i en sproglig udvikling, kan hentes.
Lige så vigtigt som naturen har været i dette projekt, så har de enkelte klassers
forløb med efterfølgende sprogøvelser også været en
uundværlig del af elevernes sprogudvikling.
Sprog er alt, kunne man med rette sige. Få ord kan sige meget, mange ord kan sige lidt. Hvis
man er i besiddelse af et brugbart, forståeligt og nuanceret sprog, så har man
mulighed for at formulere, hvem man er. Dermed bliver sproget den vigtigste forudsætning
for at tilegne sig et egentligt selvværd, og omvendt styrker en god selvtillid og et
godt selvværd sprogudviklingen hos den enkelte elev.
Litteraturliste
 Tonny underviser
Bilag 1 - Matthæusgades Skoles undervisningsforløb
Bilag 2 - Storyline skema fra Enghave Plads Skole
|