Egebæksvang er inklusiv Vangemands Indelukke og Tyvekrogen på 119.4 ha, hvoraf 100 ha er egentlig skov. Store Egebæks Mose og Lille Egebæks Mose dækker ca 10 ha.

Beplantningen består næsten udelukkende af løvtræ med bøg og ær som dominerende. Der findes unge beplantninger af ask og el på fugtige steder, og desuden enkelte markante gamle egetræer ('flådeege').

Vandløbet Egebækken er klassificeret som gyde- og opvækstvand for laksefisk.

Tidligere har der omkring Egebækken været anlagt damme med tilhørende møller, så man har kunnet have små industrier.
Man kan på begge sider af vejen se spor af dæmningsanlæg.

Af egnens historie

I 1200-tallet hører flere af egnens skovrige områder under kronen. Det omtales i kong Valdemars jordebog 1231.

Første gang Egebæksvang nævnes på skrift er i 1500-tallet. På et kort fra 1778 ses aftegnet den (Vestre) plantage, som vides plantet i 1769-72 til foryngelse, sandsynligvis plantet under von Langens direktiver.

Efter svenskekrigene 1658-60 var de nordsjællandske skove slemt medtagne.
I en rapport udarbejdet efter en besigtigelse af krigens skader i området hedder det om skovene i Mørdrup: "Der findes saa mangfoldige af Ege- og Bøgestød, saavel som Træer, der er afhugget midt på og tophuggede, saa det synes umuligt for noget Menneske at tælle, thi Skoven er ganske forhugget og fordærvet, saaledes at paa faa Steder kan findes nogle faa Oldentræer ved Magt."

100 år senere blev der altså plantet; en beskrivelse fra dengang nævner 12.000 bøg, 4.000 ædelgran, foruden eg, ær, lærk, rødgran, fyr, ask, ægte kastanie og avnbøg.
Skoven blev også hegnet og kun undtagelsesvis kunne der sættes svin på olden.

Mere egnshistorie fortælles på Flynderupgård museet.

I tilknytning til museet drives et frilandskulturcenter med historisk landbrug og et historisk spisehus.

I hovedbygningen er der permanente udstillinger, f.eks. en gammel købmandsbutik og en nordsjællandsk bondestue. Derudover er der kiftende særudstillinger.