Det er antagelig ikke dyret med de lange ører, som har fået folk til at kalde skovene mellem Bagsværd og Måløv for Hareskovene.
Haren er ikke et udpræget skovdyr, og det gammeldanske ord for stendynge - harg er mere sandsynlig kilde til navnet Har(r)eskoven.

Der er påfaldende mange store sten og stenanlæg herude, ikke mindst i det område, hvor økobasens bålplads ligger. I en radius på 500 m herfra (især i det nordvestlige cirkeludsnit) finder vi mange stendynger, stendysser og rillesten. De er alle sammen menneskeskabte, det er der ingen i tvivl om, men enigheden hører op, når der spørges til fx rillernes funktion og alder. I følge den fagarkæologiske ekspertise er rillerne kløveriller - lavet i nyere tid for at skaffe kvadre til byggeri af slotte, borge mm.

Men der er andre tolkninger.

I følge tidligere skovrider Einar Laumann Jørgensen er de fleste riller symbolriller - fremstillet i oldtiden i en kultisk/sakral sammenhæng. Rillerne kan have tjent frugtbarhedsformål (rillen som symbol på kvindens køn) og/eller et soldyrkelsesformål.

Det er en gave, at vores økobase er blevet placeret midt i dette arkæologiske "minefelt". Eleverne kan lave deres egne teorier, og vi har for en gangs skyld ikke nogen facitliste.

Læs mere om emnet på et netsted om fortidig astronomi.

Syvstjernen og parforcejagten
Et af de mest karakteristiske træk ved Hareskovene er de snorlige veje, der i terrænnet løber sammen i "stjerner" på højereliggende steder. De mest markante bærer navnene "Femvejen" og "Syvstjernen". Dette omfattende vejsystem er ca. 300 år gammelt og er oprettet på Christian V`s tid til brug for den specielle jagtform, der hedder parforcejagt. Kongens jagtselskaber jagede kronhjort fra hesteryg og uden brug af skydevåben. Centralt placeret i vejstjernens centrum holdt kongen øje med forfølgelsen. Når den jagede kronhjort var løbet træt, kunne kongen eller hædersgæsten nærme sig den "stillede" hjort for skråt bagfra med hirschfængeren, et 30-40 cm langt stikvåben, at "fange hjorten af" med et stød i hjertet.

Helt ufarligt har det ikke været. Det siges, at Christian V under en parforcejagt skulle være blevet så hårdt såret, at han kort tid efter døde.

Christian V`s overjægermester Joachim Hahn (kaldet "Den onde Hahne" af egnens bønder på grund af sin brutale fremfærd) spøger i følge et vandresagn ved en ejendommelig, hvid flintesten midtvejs i Fægydens nordre stengærde. Hvis man en stormnat ved midnatstid og måneskin stiller sig foran den hvide sten, vil man kunne se, at han kommer ridende højt oppe fra og styrer lige ned mod stenen og forsvinder.

Skovbruget
Indtil slutningen af 1700 tallet dominerede jagten og landbrugets husdyrhold skovbilledet. Først med udskiftningerne blev der markeret klare grænser mellem skov og åbent land i form af retlinede og skarpt trukne skovbryn. Med Fredskovsforordningen af 1805 blev det lovfæstet, at det der var skov i 1805, skulle forblive at være skov i al evighed. Et effektivt produktionsskovbrug kom i de følgende år til at præge også Hareskovene.

I dag drives Hareskovene stadig som en forretning; men samtidig lægger skovdistriktet meget vægt på at tilgodese befolkningens behov for rekreation, fritids- og friluftsliv. Naturskolerne og senest vores økobase er eksempler på at læring om naturen og i naturen også prioriteres højt. Vi har lavet et regelsæt for brug af økobasen, som tager hensyn til skoven, dyrelivet og de forskellige brugerinteresser.

Rillestenens bålplads er anlagt ved Ravnehøjsmose. Omkring os har vi høje kraftige godt 80 årige bøgetræer og spinkle birketræer, som blev plantet i 1980.

Vil du vide mere om ovenstående bør du anskaffe eller låne E. Laumann Jørgensens bog "Harreskovene" fra Hernov`s forlag. Her kan du også læse om andre spændende emner fra Hareskovene:

• Middelalderens hulveje
• Svenskelejren
• Fægyden
• Skovfoged Thomsens voldsomme død......