Grønholt Vang består af Gl. Grønholt Vang, Tulstrup Hegn og Sørup Hegn, i alt 239 ha.

Terrænet er småbakket med hyppige mosearealer i den midterste og især i den østlige del. Lygtemosen (Lysemosen) er den største af disse moser.

Landskabet er formet under den sidste istid og består af gruset moræne, som i lange tider har været skovbevokset. Skoven er overvejende løvskov - bl.a. en beplantning af bøge fra 1760'erne, da den tyske forstmand von Langen omorganiserede den danske skovdrift.

De bevarede naturlige moser er både alment og forstbotanisk af stor interesse og værdi.

Grønholt Vang er udlagt til naturskov.

Lygtemosen er en mose, som gennem tiden er blevet angrebet fra alle sider. Den er forsøgt dyrket ved hjælp af en omfattende dræning.

Siden hen er der blevet gravet tørv i mosen.
Tørvegravningen har givet vis været en god forretning, for sporene fra grave arbejdet er omfattende.

Til gengæld har skovdriften været besværlig, ja næsten umulig. Problemet var især transporten af det skovede træ. Jordbunden er trods dræningen alt for blød.

Nu er mosen udlagt som urørt skov til glæde for skovens dyr.
Især dyr som er tilknyttet døde træer har her en oase, fordi her dør træer af ælde.

Det er også i Lygtemosen, at de overnaturlige holder til: lygtemænd, elverfolk og trolde. Så kom hvis du tør!

Voldstedet i Grønholt Vang

Voldstedet er både blevet kaldt Slottet og Borgen, men nogle bygningsrester er ikke blevet fundet. Stedet omtales i et brev fra konge Knud Valdemarssøn dateret 21. oktober 1194, samt i et brev fra samme konge dateret 31. marts 1196. Der må altså have eksisteret en form for borg på stedet i det 12. århundrede.

Læs om: voldsteder på Fyn.

Der er også lavet en tur omkring Middelalderspor i Gamle Grønholt Vang.

Folderen kan tages fra stander ved Voldstedet. Se kort