|
Jordbunden er således leret moræne med islæt af grus.
Tidligere var der flere kildevæld i skoven, men de fleste er nu
udtørret fordi vandindvinding til København har
sænket grundvandspejlet. Også mange af de førhen fugtige
lavninger er nu drænede og tilplantede.
Skovens træer er primært bøg, som er under selvforyngelse
og derfor kan bestå af ret åbne bevoksninger med bl.a. ær, elm og
birk. Desuden er der spredte egebeplantninger og nåletræer, mest
rødgran, men også sitkagran og douglasgran. Der findes nogle meget
gamle ege og linde, læs om dem i Skov- og Naturstyrelsens
folder.
|
© Kort- og Matrikelstyrelsen |
|
Den blandede skov på Madses Bakke, samt et stykke langs ådalen (Tibberup Å)
har nu status som urørt skov.
Naturskov
I Danmark defineres naturskov som selvgroet skov, der nedstammer fra
naturligt indvandret skov, dvs skov der består af
hjemmehørende arter. Naturskov får lov at ligge urørt hen,
eller kan drives med
gamle driftsformer. Det kan være plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Naturskov kan altså være kulturpåvirket via hugst eller græsning,
men må ikke være plantet eller tilsået med importerede arter.
Omkring 8% af Danmarks skove kommer i dag ind under denne definition.
Heraf er knapt 1% urørt skov.
På næringsrig bund vil i den danske naturskov vokse fx ask, bøg, eg, elm og lind.
På næringsfattig bund vil vokse fx bøg, birk, bævreasp og eg med underskov af
kristtorn, røn eller tørst.
På vandlidende bund vil der være birk, eg og el.
Se også Skov- og Naturstyrelsens side om
naturskov.
Urørt skov
Urørt skov er skov, der er taget ud af drift og således får lov at udvikle sig frit.
Jorden bliver ikke drænet, så vandhuller og sumpe få lov at finde sin naturlige
balance.
Træerne får lov at blive gamle og falde om af sig selv. Derved skabes vigtige
levesteder for fx hulrugende fugle, der både finder husly i de gamle stammer og
føde blandt de mange insekter, der lever af dødt træ.
Hjemmehørende træer og buske
I Danmark findes 70-80 arter af træer og buske, der af sig selv er indvandret efter
sidste istids afslutning (ca 10.000 BP). De benævnes hjemmehørende eller danske.
De første arter, der indvandrede, var de lyskrævende pionerplanter som ene, havtorn,
pil og birk. Den første egl. skov bestod af birk, fyr, pil og røn med underskov
af kvalkved og hæg. Hassel er det første skyggetålende løvtræ der indvandrer
(hassel-fyrretid 9.000-8000 BP). Omkring 8.000 BP kommer egeblandingsskoven med lind, eg, elm og ask, samt el på våde jorde.
Bøgen kom ikke til Danmark før omkring 2.000 BP.
Se liste med nogle danske træer og buske.
|
