Økobase Fantasiens Ø er et sammenhængende skovområde på 1262 hektar lige syd for Hillerød. Det udgøres af 2 sammenhængende skove, som trods deres tætte beliggenhed alligevel er meget forskellige.

Store Dyrehave og Præstevangen
hører under Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland og er statsskov - området hører dermed til de godt 30% af Danmarks skove, der er offentligt ejet. Se vandretursfolder nr 18

I dag domineres Store Dyrehave af plantet rødgran, mens der på de mindre frugtbare jorde er bevoksninger af bøg. Præstevangen i den nordvestlige del er domineret af frodig løvskov med ær, ask og gamle bøge.
Rågårds Mose i den sydvestlige del er afvekslende med urørt skov af primært birk og gran.
I Lille Hestehave er der rester af gammel græsningsskov og urørte ellesumpe. Denne del af skoven har status som naturskov.

Præstevang

Denne skov er med sin placering som "nabo" til Hillerød Station nem at nå. Det er en gammel løvskov, hvor mange træer med svampe får lov til at forfalde. Dette giver et rigt fugle- og insektliv, da der her er både skjul og føde. Som svampelokalitet er den unik i efteråret. Her findes mange gode spisesvampe, som i gode år kan være meget talrige. Skovens fede muld- og lerbund gør den meget frodig, hvilket man også kan se på den selvsåede undervækst.

Hvis man er til vandhulsdyr, er det en af de bedste lokaliteter i Nordsjælland. Her er både småhuller med salamandre, frøer, snoge, samt diverse småkravl.

Se kort over Præstevang.

Brededam midt i skoven er unik, da søen er helt utroligt ren. I den klarvandede sø findes der mange rentvandsdyr, så her kan man lave egentlige miljø- undersøgelser og sammenligne med de mindre rene søer.

Kulturhistorisk set er her mange spor efter Frederik d. VII, og den geologisk interesserede går heller ikke forgæves, da skoven indeholder et stærkt kuperet terræn, med mange spændende landskabsdannelser.

Skoven er en hundeskov, hvor hunde må løbe frit. Dette gør at bestanden af større vildt ikke er særlig stor. På halvøen ved Brededam er der 2 grill-pladser og borde og bænke til fri afbenyttelse. Forøvrigt er fiskeriet i Brededam frit for enhver. Dog må der ikke bruges levende agn eller forfodres.

Læs mere om Præstevangen

Store Dyrehave

Denne skov indeholder store områder med nåleskov, men også mange steder med gammel løvskov. Skoven firkantede udstrækning skyldes, at Christian d. VI i 1628 opførte et jorddige om et cirka 1.000 hektar stort skovområde. Kongen ville bruge stedet som en slags hjortefarm, og da han allerede havde en Lille Dyrehave ved Frederiksborg Slot, fik skoven sit nuværende navn. At den hedder sådan er ikke nogen tilsnigelse. Her er masser af vildt. Bestanden af råvildt er meget stor. Det eksakte tal kendes ikke, men der ihvertfald tale om adskillige hundreder.

Ræve og harer findes også - sammen med en god bestand af rovfugle som musvåge, hvepsevåge, tårnfalk og spurve- og duehøg. For den rigtigt tålmodige er et glimt af et af mår-dyrene eller den efterhånden noget sjældne grævling heller ikke umuligt.

Skovens geologi er spændende på mange måder. Her er meget kuperet, og da der stort set ikke har været landbrug nogensinde, kan man ved prøveudtagning se den oprindelige profil fra istiden.

Jorden er en mager grus- og lerblanding, som gør at skoven ikke er så frodig. Til gengæld giver det mange rørhatte i efteråret, da mange af disse arter foretrækker denne magre morbund. Samtidig findes der flere steder sjældne planter, som netop fortrækker denne type jordbund.

Det til tider lidt hede-lignende præg med lyng i bunden, giver også hugormen gode vilkår - og der er også en hel del af dem.

Kulturhistorisk set rummer skoven mange spændende spor. Christian d. V's jagtstjerne, vejsten og andet fortæller om en del af livet i 1600-tallet. Skoven indeholder også over 225 såkaldte rillesten, som lærde i øjeblikket skændes om. Det er større sten, som alle er forsynet med tydelige menneskeskabte hak eller riller. Striden går på om der er tale om flækningsriller fra 15-1600 tallet til fabrikation af bygningssten, eller om der er tale om sten fra jernalderen for godt 2.000 år siden. Den sidste teori går på en slags solkalender, hvor rillens længeretning peger på solens opgangspunkt på en af helligdagene i den hedenske kalender. Disse dage var foreksempel jævndøgnene d. 21 marts og september, samt sommer- og vintersolhverv d. 21 juni og december.

Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland

Distriktet er et af de 19 statsskovdistrikter, som administrerer statsskovene i Danmark.

Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland omfatter 17.470 ha. Heraf er 9.749 ha skovbevokset. Hovedparten af det ubevoksede areal udgøres af Arresø (4.082 ha) og Esrum sø (1.733 ha).

Distriktets skove ligger i det tætbefolkede Nordsjælland. Udover træproduktion er det et vigtigt formål med driften at sikre, at landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbekyttende hensyn tilgodeses, sammen med hensynet til friluftslivet. Skovene drives uden brug af sprøjtemidler og for publikum er der udgivet 5 vandretursfoldere, indrettet grill- og bålpladser, primitive lejrpladser, samt de 2 økobaser Fantasiens Ø og Eghjorten. Esrum Møllegård nord for Esrum sø er et natur- og miljøcenter, som drives af Frederiksborg Amt i samarbejde med distriktet. Centret indeholder et besøgscenter, natur- og miljøskole, samt en café.

Kongernes Nordsjælland er blevet udpeget til Nationalpark fra efteråret 2009. D. 17. januar blev Norsjælland sammen med Mols, Skjern Å og Vadehavet udpeget til at blive nationalparker med ca. et halvt års mellemrum fra foråret 2008 til efteråret 2009.

Ønsket til Nationalpark Kongernes Nordsælland er at få et stort sammenhængende naturområde som går fra kyst til kyst og både dækker de store statsejede skove og søer og det smukke kuperede åbne land, som ligger mellem skovene og søerne.

Esrum sø er et populært fiskevand, som indeholder en god bestand af pæne ørreder, gedde og aborre. Distriktet har etableret 2 mindre havne til gavn og glæde for lystfiskere og sejlere.

Naturskovsstrategien indeholder retningslinier for en særlig driftsform med denne betegnelse. Retningslinierne indebærer blandt andet, at hugsten sigter mod at opnå kraftige, længelevende træer af flere forskellige hjemmehørende træarter, og at arealerne afgræsses af husdyr eller hjorte. Den lysåbne græsningsskov kan dermed være hjemsted for en del af de plante- og dyrearter, som er trængte i den øvrige skov.