Med sin beliggenhed i Stenholtvang i den sydlige del af Grib Skov, ligger Eghjorten midt i et af kerneområderne i den nye naturskovsstrategi. Navnet Stenholt kan føres tilbage til Esrum-klosters grundlæggelse omkring år 1150, hvor munkene fik af kong Valdemar I den Store skøde på landsbyen Stenholt. En snes år efter stadfæstede pave Alexander den 3. og biskop Absalon af Lund besiddelserne til Esrum Kloster, her i blandt også "Stenholt med sine torper (landsbyer), Birsetorp, Grønholt, samt Mulneholt med sine skove, enge og fiskevande."

Billedet viser et ca 500 år gammelt egetræ, der står nær økobasen.
Forskere har fulgt træet gennem et år og fundet ud af, at over 800 fugle, dyr og insekter er knyttet til træet.

Læs Statsskovrider Lars Toksvigs beskrivelse af det område, der før hed Frederiksborg Statskovdistrikt.

Historisk om egnen

Mølleanlægget ved Stenholt med de velbevarede holdedamme, fiskedamme, kanaler og vandløbssystemer, der helt eller delvist stadig er i funktion, er en anlægstype, der tidligere var kendt flere steder i landet.

Idag er de fleste af disse anlæg mere eller mindre forsvundet pga intensiv udnyttelse af jorden, bebyggelse eller manglende forståelse for bevaring.

Stenholt Mølle-anlæggenes velbevarethed skyldes i væsentlige træk, at der blev oprettet stutterivange (De kongelige Stutterier). Disse vange undgik forhugning, hvilket ellers var mange skovområders skæbne i 1700-årene.

Ved skovforordnigen omkring år 1800 blev skoven fredet, og da vangene udgjorde en væsentlig del af Gribskov, er mange af de fortidsminder, der forlængst er forsvundet andre steder, blevet bevaret for eftertiden i Stenholt-området.

Fortidsminderne i Stenholt-området omfatter bl.a. bebyggelser fra middelalderen, rester af forsvundne landsbyer, en adelsgård fra 1500-tallet, det omfattende mølleanlæg (har været i brug i en 800-årig periode), desuden levn fra ferskvandsfiskeriets storhedstid i Nordsjælland, samt stutterivangene og jagtvejs-systemer (parforcejagt).

Derudover er der inden for de sidste år fundet en langdysse, samt guldbrakteater fra jernalderen, som vidner om aktivitet i området.

Den nuværende møllebygning er opført i 1869 og begynder fra 1916 at blive anvendt til beboelse, ja, fra 1978 inddrages hele bygningskomplekset til beboelse og i 1980'erne nedrives de vestlige udlænger.
Første gang Stenholt Mølle helt sikkert nævnes i forbindelse med kornmaling er i 1662, men først fra 1742 foreligger en beskrivelse af anlægget (i forbindelse med nybyggeri (1742-48). Møllern brænder flere gange (i hvert fald to kendte:1748, 1867), men bliver hver gang genopbygget.