Historisk om egnen
Mølleanlægget ved Stenholt med de velbevarede holdedamme, fiskedamme, kanaler og
vandløbssystemer, der helt eller delvist stadig er i funktion, er en anlægstype, der
tidligere var kendt flere steder i landet.
Idag er de fleste af disse anlæg mere eller mindre forsvundet pga intensiv udnyttelse
af jorden, bebyggelse eller manglende forståelse for bevaring.
Stenholt Mølle-anlæggenes velbevarethed skyldes i væsentlige træk, at der blev
oprettet stutterivange (De kongelige Stutterier). Disse vange undgik forhugning,
hvilket ellers var mange skovområders skæbne i 1700-årene.
Ved skovforordnigen omkring år 1800 blev skoven fredet, og da vangene udgjorde en
væsentlig del af Gribskov, er mange af de fortidsminder, der forlængst er forsvundet
andre steder, blevet bevaret for eftertiden i Stenholt-området.
Fortidsminderne i Stenholt-området omfatter bl.a. bebyggelser fra middelalderen,
rester af forsvundne landsbyer, en adelsgård fra 1500-tallet, det omfattende
mølleanlæg (har været i brug i en 800-årig periode), desuden levn fra
ferskvandsfiskeriets storhedstid i Nordsjælland, samt stutterivangene og
jagtvejs-systemer (parforcejagt).
Derudover er der inden for de sidste år fundet en langdysse, samt guldbrakteater
fra jernalderen, som vidner om aktivitet i området.
Den nuværende møllebygning er opført i 1869 og begynder fra 1916 at blive anvendt
til beboelse, ja, fra 1978 inddrages hele bygningskomplekset til beboelse og i 1980'erne nedrives de
vestlige udlænger.
Første gang Stenholt Mølle helt sikkert nævnes i forbindelse med kornmaling er i 1662,
men først fra 1742 foreligger en beskrivelse af anlægget (i forbindelse med nybyggeri (1742-48).
Møllern brænder flere gange (i hvert fald to kendte:1748, 1867), men bliver hver gang genopbygget.
|