Skoven

Jægersborg Hegn blev udskilt fra Dyrehaven i 1832. Skoven er en frodig løvskov med gamle bøge- og egetræer og områder med nåletræer.
Rundforbilærkene er kendt for deres størrelse (over 35 meter høje) og smukke form, hvilket gør dem værdifulde og eftertragtede til bl.a. skibsmaster. De er udvalgt til frøavl og har afkom over hele Europa.
Nogle områder er udlagt til naturskov, hvilket betyder, at det stort set får lov at passe sig selv til stor gavn for de vilde dyr og planter. Derfor skal man færdes i området med særlig respekt for dets værdier.
Nogle af skovens gamle træer får lov at stå og formulde til glæde for svampe, insekter og fugle. Især de hul-rugende fugle som spætte, spætmejse og træløber nyder godt af de døde træer.
I Jægersborg Hegn er der mange ræve og grævlinger.
Se Skov- og Naturstyrelsens folder om Jægersborg Hegn

Bøllemosen (søen)

Her kan bl.a. opleve Bøllemosen, som er omgivet af en hængesæk - en stor gyngende tørvemosepude, der breder sig ud i den sure sø. Ved søen findes planter som soldug (kødædende), tranebær og mosebølle - her af navnet Bøllemosen.
Bøllemosen er en oplagt biotop til feltbiologi, natur/teknik og biologi m.m.
Søen er sur, brun og næringsfattig. De dyr, der lever i søen, og planter, som vokser omkring, er karakteristiske for en tørvemose. Tørvemosen danner hængesæk, som er en gyngende oplevelse at gå på. Tørvemos kan optage 94% vand, det svarer næsten til at gå på sødmælk, som er 98% vand.
Løvskoven har en næringsrig muldbund i modsætning til området omkring søen.
Bøllemosen er et dødishul. Et dødishul er en sænkning, der er fremkommet ved smeltning af helt eller delvis begravet dødis, dvs. is der er blevet afskåret eller løsrevet fra den store bevægelige gletsjers ismasse. Denne løsrevne is er så blevet dækket enten af moræne aflejringer, hvis en ny ismasse har bevæget sig henover dødisen, eller af smeltevandsaflejringer. Når den begravede is med tiden smelter, vil der fremkomme en lavning, et dødishul i terrænet. Hullerne kan være uregelmæssige eller næsten cirkulære i omrids.
Planteresterne dannede forskellige lag af tørv. Først rørsumps-tørv, bregne-tørv, skovtørv og endelig øverst: højmosetørv.

Planteresterne dannede forskellige lag af tørv. Først rørsumps-tørv, bregne-tørv, skovtørv og endelig øverst: højmosetørv.
	Højmose-tørv dannes af sphagnum, som vokser bedst, hvor vandet er kalkfattigt. Spagnum har en stor kapacitet til at holde på vand og vokser ofte hurtigere end det nedbrydes. Herved dannes tykkere og tykkere lag af tørv og mosen bliver højere end det omgivende terræn. En uberørt højmose bliver således højest midt ude i mosen, hvor der kun tilføres regnvand.

I 1880'erne holdt nogle læredrenge og vagabonder til ved søen. De terroriserede omegnes beboere og kaldte sig selv Bølleforeningen. Ordet bølle stammer fra den store bestand af planten Mosebølle. de blev derfor kaldt bøller. Bøller har siden sommeren 1885 været brugt om personer, der udøvede vold mod sagesløse. En lov om vold mod sagesløse fra 1897 kaldtes Bølleloven.