Rudeskov er en af landets mest kuperede skove - bl.a. finder man her Nordsjællands højeste punkt, Maglebjerg, som ligger i den nordlige ende af skoven og er på 91 meter over havets overflade. I skoven findes mange dødishuller og mange søer og moser, hvilket er med til at gøre skoven varieret og smuk.

Rude skov er en blandingsskov med nåle- og løvtræer, dog med hovedvægt på løvtræer (ca 60%, heraf 50% bøg og 7% eg). Skovens ældste træ er Paradis Eg i skovens sydlige del. I fugtige lavninger vokser elletræer og ofte ask. Nåleskoven er mest plantet rødgran undtagen i Sækkedam, hvor der er afvekslende skov af rødgran, birk og skovfyr med spredt forekomst af eg, bøg og tørst.

Rudeskov hører under Kronborg Statsskovsdistrikt hvis samlede areal udgør 5654 ha, hvor af 4743 ha (87%) er skovbevokset og 920 ha (16%) er søer, andre naturarealer og landbrugsarealer.
Af det skovbevoksede areal er 716 ha udlagt til naturskov, her af 290 ha udlagt til urørt skov inden år 2000. I år 2040 vil det urørte areal være udvidet til 315 ha.

Inden år 2000 drives 365 ha ved særlige naturnære driftsformer, overvejende som plukhugst. Dette areal udvides inden år 2040 til 490 ha.

Af nuværende større sammenhængende naturskovsarealer kan nævnes den centrale del af Teglstrup Hegn, arealet omkring Gurre Sø, samt den nordlige del af Rudeskov.
Læs også beskrivelsen i Skov- og Naturstyrelsens folder.

Maglebjerg Omkring Maglebjerg er et ca 70 ha stort bøgeområde med skovens ældste bøge på selve bakketoppen. Bøgeskoven drives overvejende med selvforyngelse og lige denne del af skoven skal med naturskovsstrategien blive til urørt skov. Til højre et billede af udsigten fra Maglebjerg.

På grund af de flotte bøgetræer er Maglebjerg måske ikke det bedste udsigtspunkt. Hvis man i Rudeskov vil have et vidt udsyn over skoven - og i klart vejr helt ud over Øresund, kan man gå op på Højbjerg (82 m. o. h.) i den sydøstlige del af skoven. Her er træerne (gran) for nyligt fældet.

Topografien omkring Maglebjerg og omkring Højbjerg

Af egnens historie

Op gennem tiderne har der været megen aktivitet i området omkring Rudeskov. Der findes bl.a. en del spor fra marker dyrket tilbage i jernalderen.

Kong Frederik II startede i 1500-tallet et fiskeopdræt i skoven, hvor han udnyttede det naturlige fald, som er i skovens grundvandsspejl. Kongen etablerede forskellige søer, hvor nogle var gydesøer, andre til at fiskene kunne gå og æde sig store nok. For at få fat i fiskene, tømte man søen for vand, for derefter at gå ud og samle fiskene sammen. Det var hovedsagelig karper, der blev opdrættet.

Senere, på Christian IV's tid, blev systemet udnyttet til en egentlig industri, hvorfra man forsynede de europæiske slotte og herregårde med fisk.

Der blev på den tid gravet en del kanaler for at lede vandet fra sø til sø. Disse kanaler kan man stadig se i dag. Nogle af kanalerne har en dybde på på henimod 8 m, og nogle steder er bredden på 8 m. De er alle gravet ved håndkraft!

Lokalhistorisk Forening i Birkerød ligger inde med mange historier og viden omkring historien i Rudeskov. Læs nogle exempler på beretninger.

Elever fra Lundehus skolen i lokalhistorisk teaterstykke

Dødishuller
Et dødishul er en sænkning, der er fremkommet ved smeltning af helt eller delvis begravet dødis, dvs is der er blevet afskåret eller løsrevet fra den store bevægelige gletsjers ismasse. Denne løsrevne is er så blevet dækket enten af moræne aflejringer, hvis en ny ismasse har bevæget sig henover dødisen, eller af smeltevandsaflejringer. Når den begravede is med tiden smelter, vil der fremkomme en lavning, et dødishul i terrænet. Hullerne kan være uregelmæssige eller næsten cirkulære i omrids.

Naturskov
I Danmark defineres naturskov som selvgroet skov, der nedstammer fra naturligt indvandret skov, dvs skov der består af hjemmehørende arter. Naturskov får lov at ligge urørt hen, eller kan drives med gamle driftsformer. Det kan være plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov. Naturskov kan altså være kulturpåvirket via hugst eller græsning, men må ikke være plantet eller tilsået med importerede arter. Omkring 8% af Danmarks skove kommer i dag ind under denne definition. Heraf er knapt 1% urørt skov.
På næringsrig bund vil i den danske naturskov vokse fx ask, bøg, eg, elm og lind.
På næringsfattig bund vil vokse fx bøg, birk, bævreasp og eg med underskov af kristtorn, røn eller tørst.
På vandlidende bund vil der være birk, eg og el.

Se også Skov- og Naturstyrelsens side om naturskov.