groen-skole.kk.dk

 

Bøllemosen

Eghjorten

Fantasiens Ø

Havørreden

Kongelunden

Nordstjernen

Ravnen

Rillestenen

Sækkemosen

Træløberen


Adresseliste

Om brugerråd

Sidst opdateret
juni 2009

 

 
logo

 

 


Råd og regler



Skiltet på fotoet står ved indgangen til en skov ved Tranekær på Langeland. De danske ord er skrevet af Frank Jæger, men oprindelig stammer teksten fra Portugal og er via England bragt til Tranekær af en ung engelsk forststuderende.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforenings årsskrift 1966).

Skovregler Første hjælp Husk nu

skovens bøn
Klik på billedet for at læse teksten på skiltet.


Skovregler

Her står lidt om de regler og love, der gælder for alle, der færdes i skoven:

  • Tag hensyn til dyrene - særlig i yngletiden, og på steder hvor mange dyr hviler sig og æder. Husk at lade være med at røre dyreunger.
  • Pas også på træer, buske og blomster. Jo mere du lader dem være, jo større bliver glæden for andre og for dig selv ved næste besøg.
  • Hvis du færdes stille og roligt, kan du få øje på mange flere dyr. Prøv at sidde helt stille. Lyt og opdag naturens mangfoldige lyde.
  • Tænk på at et henkastet skod kan medføre store ødelæggelser og sætte menneske- og dyreliv på spil. Du kan ikke være forsigtig nok.
  • Den vigtigste regel er, at vi tænker os om og behandler naturen varsomt. Det er os, der er på besøg, og vi bør derfor opføre os som gode og betænksomme gæster. Dels af hensyn til naturens planter og dyr, dels af hensyn til andre skovgæster og til skovens ejere.

link - til Skov- og Naturstyrelsens side med regler for at færdes i naturen.

til toppen af siden

 

Første hjælp

Her står nogle korte vejledninger i, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af:

1. Skovflåt-bid
Hvis man har fået en skovflåt på sig, fjernes den lettest med et 'snuptag' med pincet eller negle. Klem den så lidt så muligt, så spyer den mindre af fx bakterier. Glem alt om husråd med olie, cigaretglød og lignende. Det er ganske let at få den løs, eneste problem er at den er så lille, kun 1-3 mm. Og det er ikke farligt, om et lille ben eller en munddel skulle blive siddende i bidstedet. De er så små, at vores krop sagtens kan 'spytte' sådan en smådel ud selv. Det vil gøre det værre at rode mere end nødvendigt med det lillebitte sår.
Som regel generer et bidsted ikke mere end et mygstik, men nogle mennesker kan være overfølsomme, og desuden kan skovflåten være inficeret (ca 10% er) med virus eller borreliabakterie, som kan forårsage en meningitislignende sygdom. Hvis bidstedet hæver voldsom (efter nogle dage) eller bliver rødblåligt misfarvet og/eller ømt, skal man søge læge, som via en blodprøve vil kunne bestemme om man er smittet. Behandlingen vil i så tilfælde være antibiotika.
For at smitte skal flåten have siddet mindst 12 timer og desuden være i enten voksen- eller nymfestadiet. Skovflåten suger nemlig kun blod én gang i hvert udviklingsstadie, som den har 3 af. En skovflåt i larve-stadiet kendes på, at den kun har 3 par ben og på sin meget ringe størrelse (tag luppen til hjælp). Som nymfe og som voksen har den 4 par ben ligesom en edderkop.

Skovflåt hører til blodmiderne (ikke til tægerne) og lever i græsvegetation. Her sidder den og venter, indtil et passende 'bytte' kommer forbi. Så lader den sig falde ned på den forbipasserende, finder et punkt med blød hud, hvor den kan bore sine munddele ind for at suge blod. Det er ved denne handling, som kan vare 5-6 dage, at der kan overføres virus og borrelia-bakterie.

Se i øvrigt Det Biovidenskabelige Fakultets side om skovflåt


2. Insektbid og stik i øvrigt
Der findes mange husråd omkring behandling af insektbid. For exempel:

Lavendel: saft fra friske blade gnides på og omkring stikket. Æterisk olie fra planten kan anvendes på samme måde og er nok nemmere at have for hånden i skoven, desuden skulle det holde insekter væk. Det samme gælder for Nellike- og Eucalypso-olie. Begge kan købes som myggebalsam på apotek eller hos Matas.
Også friskpresset saft fra Basilikum og Salvie skulle lindre ved at duppes på og omkring stikstedet.
Endelig foreslår nogle at duppe stikstedet med eddike eller lægge rå løg på (fx på bi- og hvepsestik). Brændenælde: Lav et udtræk som te og drik, eller hav med som tinktur, der drikkes med vand. Brændenælde bruges altså indvortes. Brændenælde er anti-allergent.

På apoteker kan man også få et udmærket virksomt middel, nemlig Bepanthol mod kløe og svie efter insektbid.

Ved tendens til eller tegn på kraftig allergisk reaktion eller kraftig hævning efter bid i hals eller svælg, skal man søge læge hurtigst muligt.


3. Hugorme-bid
Hugorme er ikke ufarlige, især i varmt vejr er de hurtige og livlige (er temperaturen under 10 grader C hugger den ikke), men en hugorm vil altid prøve at flygte, når den møder et menneske. I øvrigt er lange støvler (>20 cm) et godt værn på traveturen. Hvis man bliver bidt er det vigtigt at holde sig mest muligt i ro, så giften ikke spredes i kroppen. Evt. kan man lægge en årepresse oven for bidstedet og en forbinding, der forhindrer bevægelser. Det er bedre at bære den uheldige person eller vente på transport til hospital end at den bidte selv bevæger sig. Men jo hurtigere den bidte person får antiserum, jo bedre virker det. Ubehandlet kan hugormebid give varige skader på de indre organer.

til toppen af siden


Husk nu:

at medbringe madpakker, drikkelse, gummistøvler, regntøj, badetøj, tegnegrej og de åbne sanser ....

til toppen af siden